Pilotprojekt om røgreduktion og mental sundhed

Københavns Kommune har netop lavet et pilotprojekt med 16 ugers forløb med rygestop sammen med undervisning, NADA og coaching for borgere med psykosociale problemer. Kommunen har en vision om, at København skal være røgfrit i 2025. Idrætshuset på Nørrebro indgår i dette projekt, hvor Manja Jurkowsky længe har haft et NADA-tilbud til borgerne.

Der skal være røgfri områder, tilbud om rygestop til alle københavnere, der ønsker at kvitte cigaretterne. Dette gælder også udsatte borgere med psyko-sociale problemer, som ønsker at kvitte eller reducere deres cigaret forbrug.

Manja Jurkowsky og Irene Bendtsen har i februar 2014 lavet en evalueringsrapport, som bl.a. viser en forbedret livskvalitet og sundhed i forbindelse med rygestop / rygereduktionskurset. Eksempelvis skriver de, at gruppens rygetrang er reduceret med 86%, abstinenser reduceret med 72 %, psykisk uro reduceret med 76 %. Dertil kommer at søvn er forbedret med 90 %, humøret forbedret med 64 % og koncentrationen øget med 76 %. I rapporten nævnes desuden en række andre sidegevinster.

Pilotprojektet kombinerer NADA med coaching, undervisning og gruppe. Dette er netop en kombination helt i tråd med NADA´s filosofi. Evalueringsrapporten kan være til stor inspiration. Rapporten kan læses her.