NADA bruges i Filippinerne og Nepal

NADA-Danmark har netop sendt yderligere 40.000 akupunkturnåle til Filippinerne. Yderligere 40.000 nåle følger snart. Der har siden midten af maj været undtagelsestilstand i landet. Der meldes om borgerkrigslignende tilstande mod muslimske mindretal og den såkaldte krig mod narkotika er trappet op. Omkring 1 mill. mennesker har overgivet sig til myndighederne og mere end 6000 er dræbt.

Wendy og Co og NADA-Danmark har nu sendt omkring 900.000 NADA nåle til Filippinerne.

Vores nåle har også været brugt under de voldsomme tyfoner i det nordlige Filippinerne. Læs rapporten.

Frivillige fra NADA Philippinerne laver projekter over hele Filippinerne, men mangler ofte penge og nåle. Donationerne fra primært Wendy samt NADA-Danmark gør, at mange projekter med at hjælpe ofre for tyfonerne og borgerkrig kan gennemføres. Flere 100.000 har brug for hjælp til at håndtere stress og angst. Billedet her er fra KYTHE Project, et hospital for cancer ramte børn i Manilla. Personalet får NADA-behandling 2-3 gange om ugen i arbejdstiden for bedre at kunne klare det krævende arbejde. Forældrene tilbydes behandling, når deres børn kommer ambulant og får intravenøs kemoterapi eller når børnene er indlagte, som det ses her på billedet. 

NADA-Danmark sendte 40.000 nåle til Nepal efter jordskælvene i 2015, så befolkningen kan få krise og traume-behandling gennem “Akupuncturists Without Borders” (AWB). Denne forening er aktiv verden over, og for tiden er behovet for NADA-behandlinger i Nepal særlig stort. AWB giver mange NADA-behandlinger bl.a. til lokalbefolkningen samt til munke i bl.a. Schechen-klostret i Kathmandu. AWB hædrede i december 2015 NADA´grundlægger Michael Smith for hans indsats igennem mere end 40 år. Læs omtalen i Guidepoints.