NADA cafeer dukker op i mange byer

NADA cafe er netop startet i Holbæk. Lige nu tilbyder omkring 24 frivillige NADA gratis hver mandag og torsdag. Alle er velkomne til at komme forbi og modtage NADA. Eller læs nærmere på www.nadacafeholbaek.simplesite.com

NADA Silkeborg har sat standarden for NADA caféer på sociale vilkår, hvor alle kan være med uanset økonomi. Nu følger Holbæk, Ålborg, Århus, Roskilde m. fl. efter i samme fodspor.

Spred gerne budskabet om cafeerne samt behandlerlisten “Find en behandler” her på hjemmesiden. Flere af cafeerne kan udmærket hjælpe flere borgere.

I Århus Akupunkturakademiet startet en cafe hver tirsdag og torsdag kl 16.30 (www.akupunkturakademiet.dk/nada)

SIND i Ålborg har ligeledes startet en cafe. Læs mere på www.nada-danmark.dk.

SIND-klubben Aalborg er et fristed for psykisk og socialt sårbare. Her gives NADA 2 gange ugentlig (mandag og torsdag) for kr. 25,00 pr. gang. Aktiviteterne koordineres via en Facebook gruppen ”NADA i SIND Nr. Sundby”. Man behøver ikke være medlem. Alle er velkomne.

Vi lægger stor vægt på, at det skal være et rart sted at komme og alle i huset er en del af at hilse andre velkommen. Her er varme og rummelighed, hvor der er stor forståelse for den enkelteste behov, der kan skifte fra dag til dag. Vi bliver alle gladere mennesker af at være en del af en gruppe og omsætte vores ressourcer, og vi er glade for alle de fine kompetencer, der sættes i spil, det kan være et smil, en venlighed, lidt omsorg, …

Birgitte, som leder gruppen i Ålborg, beskriver tilbuddet således:

”Vi er en SIND-klub, men for at komme og få NADA behøver du ikke være medlem. Kom og mærk, hvordan du synes det er her, og mærk den gode stemning.

Vi har et rum, hvor de der får NADA den dag, kan få en kop NADA the.

Vi er så taknemmelige for, at de meget flinke og kompetente NADA-folk kommer frivilligt og giver NADA, hvor man betaler kr. 25,- for en behandling. Det gør så godt for vores dejlige klub med de gode mennesker, der kommer og er en berigelse.

 

Hvis du vil have en (eller flere) NADA-behandling(er):

Der er NADA mandag og torsdag eftermiddage, hvor tidspunktet kan variere en smule, så du kan evt. ringe og få det eksakte tidspunkt og vi vil skrive dig på NADA-listen.

Så kommer du ind i et levende hus, hvor vi kan være optaget af forskelligt, men forsøger altid at hilse pænt på alle der kommer ind af vores dør. Så hænger du dit overtøj, og bliver taget med ind i stuen eller i NADA-rummet.

Du betaler kr. 25,-. Du får en lille afspritningsserviet til at afspritte ørerne, og så taler du og NADA-behandleren om, hvad der skal ske. Så sidder du med nålene i 45 min – 1 time, hvor du kan drikke en kop NADA-the. Efterfølgende vil nålene nænsomt blive taget ud”.

 

Velkommen til

SIND-klubben Aalborg, Sankt Peders Gade 14, 9400 Nørresundby. Tlf 40 40 86 88

www.sind-klubben-aalborg.dk