Udstyr til NADA-behandling

 

Om nåle 

Alle sterile engangs-nåle på max. 13 mm. vil fungere. Vi anbefaler dog de nye nada-nåle på 7 mm. fra Wendy og Co. De er meget lette at arbejde med og mærkes af mindre end de fleste kinesiske nåle, da de er slebet fint og belagt med silikone (dog kun på selve nålespidsen). Det orangefarvede og tykke skaft gør dem lette at finde, hvis en nål tabes. Man skal dog være opmærksom på, at nålen sidder godt fast under behandlingen. Denne type nåle løsner sig måske lidt hurtigere, end de nåle vi tidligere anvendte.

 

Om permanåle

Perma-nåle og ASP-nåle hører ikke hjemme i NADA. Man vil miste fokus på den indre proces, som er den primære ide med metoden. Den Yin-styrkende effekt vil også udeblive, og effekten klart svækket. Man kan supplere med ørekugler, hvis supplerende effekt ønskes. De permanente nåle hører normalt til andre typer af behandlinger. Endelig undgår vi jo også en allergisk reaktion eller måske infektion, som af og til ses ved netop permanente nåletyper.

NADA-behandling skal altid være i begge øre bl.a. pga. den toniserende og balancerende effekt.

Man skal være meget trænet i akupunktur for at kunne måle, mærke og vurdere hvilket øre man skal bruge i de tilfælde, hvor denne teknik er mulig. Der er andre former for øreakupunktur, som intet har med NADA at gøre, hvor ASP-nåle sættes i eksempelvis det ene øre.

NADA er et helt (komplet) system, som balancerer krop og psyke via samtlige Organer. Ændres dette, vil virkningen også forandres. At kombinere NADA med andre systemer er for absolut viderekomne akupunktører, og langt fra altid en god ide. I disse tilfælde skal supplerende punkter begrænses til et absolut minimum. Vores anbefaling er at skille de to ting ad.

 

Om NADA-te

Denne te er beregnet til at supplere NADA-behandlingen, da den er primært Yin-styrkende. Den blev oprindeligt designet af John Tindall. Wendy og Co er de eneste, der forhandler denne te i Danmark. NADA-te kan drikkes ad libitum. Den kan ikke overdoseres og smager udmærket. Ved almindelig brug til f.eks. uro og lettere søvnbesvær drik da to-tre kopper om dagen i en periode på en måned.

Som supplement til abstinensbehandling skal man drikke fem kopper dagligt, så længe abstinenssymptomerne står på. Drik herefter to-tre kopper dagligt. Ved udtalte symptomer skal man overholde doseringen på 3 gram (en lille spiseske) pr kop.

 

Om lokale

Et meget enkelt lokale med rolige omgivelser er at foretrække. Klienten skal ikke nødvendigvis føle sig behandlet. Man skal blot kunne sidde og slappe af helst uden at falde i søvn (med mindre der er tale om abstinensbehandling eller klientens tilstand taler for dette). En stol og en pude er tilstrækkeligt. Musik er som udgangspunkt ikke nødvendigt. I praksis skal NADA-behandling kunne udøves overalt, hvor der er behov for det.