Om reaktioner underbehandling

 

Om ømme punkter.

Der er naturligvis nogle for hvem akupunktur ikke er det rigtige valg. Og enkelte mennesker har en lav smertetærskel, som gør det svært at gennemføre en behandling.

Men oftest ligger der andre faktorer bag, som udmærket kan løses, hvis behandlerne er opmærksomme herpå.

Vær opmærksom på, at ømme punkter er gode behandlingspunkter. Hvis fokus i behandlingen lægges på alt det positive akupunktur kan bidrage med frem for ømhed i punkterne, kan dette mønster næsten altid vendes. De fleste (hvis ikke alle) mennesker har jo langt større smerte i livet, end den som kan opleves ved et nålestik. Så fremhæv den positive virkning ved metoden.

Smerten er som regel et udtryk for helt andre forhold. Nåle symboliserer smerte for mange, men de kan også skabe forbindelse til oplevelse af skyld, tab m.m. Mange oplever en utryghed ved at være i behandling frem for en smerte. Mange klienter er meget opmærksomme på deres grænser og søger at beskytte sig for det nye og ukendte, hvad akupunktur ofte er. Nåle kan opleves grænseoverskridende. Behandleren skal derfor give sig god tid og have en god fornemmelse for klientens oplevelse af situationen.

Nogle særlige forhold kan give en større oplevelse af smerte. Det gælder f.eks. indtagelse af morfin eller metadon samt benzodiazepiner. Mennesker med depression har også en lavere smertetærskel. Nogle gange opleves akupunkturpunkter mere følsomme, jo flere behandlinger der gives. Dette skyldes at Qi kommer tilstede i stigende grad, hvilket er meget positivt.

Problemet kan løses i langt de fleste tilfælde med en pædagogisk indsats og en god nåleteknik. Start med at massere øret. Vær f.eks. opmærksom på at bruge den venstre hånd mindst lige så aktivt som den højre. Brug klientens vejrtrækning, og stik når denne puster ud. Hold meget fast i klientens øre, når der stikkes. Nålene skal sidde godt fast.

 

Om kraftig reaktion hos unge

 

Nogle specielt unge kan mærke en kraftig reaktion, som er positiv og ufarlig. I virkligheden tyder det på et godt resultat. Men klienterne kan blive nervøse.

Nåle kan skabe en hyperaktiv situation eller det absolut modsatte, da de helt unge responderer kraftigt på akupunktur. Unge har meget Qi at bevæge. Som behandlere tilfører vi jo ikke noget. Vi hjælper blot kroppen med at anvende de ressourcer, som allerede er tilstede.

Man kan nøjes med tre nåle i begyndelsen eller i en periode bruge kugler i stedet.

 

Om utilpashed under behandlingen

 

Man kan ikke blive dårlig eller få tilbagefald af NADA. Tværtimod. Ifølge Dr. Ken Carters nylige undersøgelse er der i de sidste 40 år aldrig beskrevet væsentlige bivirkninger ved NADA. 

Men på den anden side findes der jo ingen virksom behandling, som ikke nogle gange kan forårsage forandringer, som opleves negativt hos enkelte klienter. NADA afbalancerer kroppen på næsten alle tænkelige måder. Metoden skaber samling hos klienten og forbinder krop og psyke. 

NADA-behandling sætter også bevægelse alle meridianer og får muskler til at slappe af. Muskler kan binde følelser, som kan frigøres ved en behandling, som det også kan ses ved massage. De klienter der bliver urolige efter behandling, er som regel mennesker som har svært ved at håndtere, at der sker forandringer i deres liv. Eller de har svært ved at håndtere og mærke følelser, og har brugt megen energi på ikke at turde mærke sig selv. Hvis man fortsætter behandling vil dette ændres i takt med at Yin styrkes og emotioner og det autonome nervesystem stabiliseres. Men der ligger naturligvis en pædagogisk opgave her. Borgeren skal nå frem til et ønske om forandring.

Under of efter en akupunkturbehandling kan nogle klienter opleve symptomer i kroppen. NADA-metoden åbner for alle meridianer og blodgennemstrømningen forøges adskillige steder i kroppen. Dette er en del af metodens positive effekter. Men nogle klienter kan opleve forskellige symptomer i form af varme eller kulde, ømhed, snurrende fornemmelser, forbigående uro, træthed, udrensningssymptomer m.m. Generelt kan man sige, at der sjældent er to som har præcis de samme oplevelser. Den i alle tilfælde gælder det, at der er tale om en behandlingsmæssig positiv effekt.

I meget sjældne tilfælde kan en NADA-behandling udløse et vasovagalt blodtryksfald, som det også ses ved andre former for akupunktur. Mange kender den oplevelse fra eksempelvis tandlægebesøg, når man bliver svimmel utilpas. Tilstanden er ufarlig og går hurtig over, når man tager nålene ud og lægger sig ned. Men man kan naturligvis opleve de få minutter det varer som ubehagelige. Se også s. 73 i NADA-modellen.

 

Om at mærke sig selv 

Nogle vælger NADA fra pga ubehag. Men jeg mener, at det ofte er fordi vi (behandlere) ikke får taklet det rigtigt. Selvfølgelig står enkelte af, men vores tilgang er ligeså afgørende som selve behandlingen. Jeg bruger meget tid i min undervisning i at tale om netop det emne. Der ligger en række personlige og psykologiske elementer for nogens vedkommende og det drejer sig om at fokusere mere på hvad metoden kan hjælpe dig med frem for at den kan gøre lidt ondt. Smerten er som regel surrogat for noget andet. Det skal vi hjælpe pt. med at sætte ord på. Nogle klienter mærker pludselig deres indre (smerte, skyld, skam osv.) hvilket får dem til at distancere sig fra behandlingen. Og det er jo enkelt bare at sige ”av”. Andre vil mærke noget næsten hele tiden. Hvilket ofte er en flugt fra at mærke sig selv. De projicerer væk fra sig selv, hvilket jo ikke fremmer deres udvikling (hvad du jo også skriver). NADA kan hjælpe dem med at håndtere dette, men kun når behandlingen gives i et forløb. NADA skal jo heller ikke bruges som p.n. i sig selv. Så forsvinder en stor del af hele idéen med programmet. Der er en lang række mekanismer af den art, som vi bør være opmærksomme på og hjælpe pt. med. Det samme er tilfældet, når vi fører en samtale. Men fakta er, at traumatiserede mennesker som regel foretrækker NADA fremfor terapi, da samtale kan være retraumatiserende, medens akupunktur giver ro.

Men der er jo også den mere fysiologiske del. Folk på benzodiazepiner har ofte en lavere smertetærskel og er følsomme for stimuli. Derfor masserer jeg altid deres ører først. Desuden er der en række teknikker til at nedsætte følsomheden ved stikket (se desuden overfor).

Man skal være opmærksom på, at det bliver lettere at håndtere følelser og indre smerte jo flere behandlinger der gives. NADA giver ikke blot ro, men hjælper også med den indre proces og bygger anti-stress systemet op.