Teknik, punkter, intervaller og metode

 

Om teknik og lateralitet

Ved NADA bruges altid begge ører og altid de samme punkter i begge ører. Dette skyldes, at metoden er toniserende og vores mål er afbalancering. Vi vil også gerne behandle både Lever og Galdeblære, hvorfor Leverzonen stikkes i både højre og venstre øre. Formålet med NADA er ikke at finde aktive punkter, som kan være dominante i det ene øre, som det kan være tilfældet ved andre typer af øreakupunktur. Det er tilstrækkeligt at ramme Organ-zonerne. På den måde opnås en stabilisering af såvel de fysiske som psykiske kvaliteter i Organerne.

Brug altid de samme fem punkter i begge ører. Alternativt tre nåle og de samme i begge ører ved personer med nåleangst eller særlig sensitive personer. Brug altid Sympatikus og Shen Men samt en Organ nål efter symptomernes karakter. Lincoln bruger øvre Lunge som den tredie nål. Man kan alt efter behov vælge anderledes.

Det er afgørende at anvende den toniserende (styrkende) teknik ved indstik. Perma- eller ASP-nåle må aldrig anvendes ved NADA, da metodens særlige kvaliteter udebliver ved den type nåle.

Desuden vil vi arbejde med begge hjernehalvdele og balancerer organismen. Samtidig behøver vi ikke vide om et punkt har flyttet sig til modsatte side.

Hvis vi lægger for meget fokus på diagnosticering og teknik, mister vi desuden en vigtig del af den personlige proces.

Nogle nåle afstødes for hurtigt medens andre sidder meget fast. I begge tilfælde er der tale om aktive punkter. Et højt niveau af stresshormon vil eksempelvis ofte medføre, at nålene afstødes før tid. Man skal sikre sig, at nålene kan sidde mindst 30 og helst 45 minutter. Løsner nålene sig herefter, er der tale om, at behandlingen er færdig.

 

Om valg af punkter

NADA-metoden er standardiseret og dermed ens verden over. De fem basispunkter bruges altid og normalt i en terapeutisk eller handlingsmæssig sammenhæng, da metoden er et supplement samt empowerment og recovery-metode og ikke en behandling mod en given diagnose. Enkelhed, den særlige kombination med tilhørende synergi samt kontinuitet i forløbet er det vigtigste – ikke punkterne i sig selv. Der er dog variationer, som kan vælges i særlige tilfælde. Tre punkter kan være et godt valg til børn, svækkede eller sårbare klienter eller personer med nåleskræk. Shen men og Sympatikus skal dog altid indgå i kombinationen. Lincolns fortrukne tredje punkt har som regel været øvre/nedre Lunge. Men man kan vælge andet hvis indikationen er til det. Men “keep it simple”

Brug ikke andre supplerende punkter i en NADA-session. Dette gælder også kropspunkter. Fokus vil i de fleste tilfælde flyttes fra den indre proces og over på en mere symptomatisk behandling. Effekten vil i de fleste tilfælde blive dårligere end ved blot at holde sig til NADA protokollen.

Så endnu engang: “Keep it simple”.

 

Øvre eller nedre Lunge

Nedre Lunge påvirker især feltet omkring nervus vagus og thalamus i øret. Nedre Lunge var det oprindelige punkt, som også Dr. Wen brugte, da det er virksomt mod abstinenser i den akutte fase af ovennævnte grund. I takt med at NADA-modellen er blevet mere et recovery redskab end en akupunkturbehandling i sig selv, er man begyndt at anvende øvre Lunge meget mere. Dette punkte er bedre til at skabe ro omkring diagfragma og hjælpe personen med indre proces og styrke. Øvre Lunge bruges derfor i de fleste tilfælde. Nedre Lunge anvendes især ved akutte abstinenser, højt blodtryk og tilsvarende symptomer. Herefter skiftes normalt til øvre Lunge. Organets psykiske funktioner kan påvirkes af begge Lungepunkter.

 

Om intervaller og rammer

Nålene skal sidde i 45 minutter som udgangspunkt. Man må gerne sidde længere, men over en times behandling giver ikke bedre effekt. Klienten skal sidde i rolige omgivelser og ydre stimuli begrænses, da NADA er en intern proces eller en “stille samtale med sig selv”, som Michael Smith udtrykker det. Det er grundtanken, at klienten skal hjælpes til at kunne mærke indre ressourcer, føle sig stærkere og mere klart tænkende. Mange ydre stimuli vil reducere denne virkning.

Normalt vil vi tilstræbe rammer, hvor klienterne ikke lægger sig til at sove netop for at give dem en oplevelse af at kunne håndtere egne følelser. Eneste undtagelse er ved abstinenser, hvor det vil fremme behandlingen, hvis klienterne falder i søvn.

Intervallet mellem behandlingerne afgøres af formålet med NADA og klientens reaktion. Et typisk forløb:

Fase 1: Omkring 12 behandlinger i løbet af 2-3 uger. Dette er abstinensfasen, akut angst osv.

Fase 2: Behandl 2-3 gange om ugen ind til stabilitet. Alt efter symptomerne kan det være fra få uger til måneder.

Fase 3: NADA fases ud alt efter symptomernes styrke.

Denne model med tre faser følger også mange recovery-modeller:

  1. Overtage styringen fra klienten (beskyttelse)
  2. Give styring og ansvar gradvis tilbage klienten
  3. Recovery (transformation)

Generelt kan man sige at to behandlinger om ugen er en god stabiliserende model. Mange socialpsykiatriske bosteder har eksempelvis gode resultater med et stabiliserende forløb to gange om ugen i længere perioder. Svære symptomer kræver dog  et mere intensivt forløb.

Nogle klienter reagerer hurtigt på NADA. Aftal med klienten, at han skal have 20 behandlinger inden han eventuelt stopper, hvis effekt synes at udeblive. En serie på 20 behandlinger er et godt udgangspunkt. Resultaterne i Gurevich studium blev opnået på baggrund af 18 behandlinger (s. 173 i NADA-modellen samt på denne hjemmeside under studier). Det er formålet og graden af symptomer, som afgør antallet af behandlinger. I socialpsykiatrien eksempelvis ses det ofte, at borgere har brug for behandling to gange om ugen i flere måneder. I andre tilfælde kan NADA-behandlingen bruges som lindring af akutte problemer som eksempelvis angst, stress, søvnløshed, frustration eller drikketrang. Man kan ikke overdosere NADA-metoden.

I mange tilfælde kan følgende proces opstilles (vejledende):

  1. Opløsning af Qi stagnation (1-5 beh.)
  2. Balancere Yin og Yang (5-12 beh.)
  3. Styrke Nyren og grounde (8-15 beh.)
  4. Integration af følelser (15-20 beh.)
  5. Ovenstående er fundamentet for mulig transformation

Transformation (forandring) er det overordnede mål med NADA-metoden. De fleste behandlere anvender NADA-programmet inden terapi, samtale, mindfullness osv. for at øge udbyttet af den primære behandling samt styrke yin, Nyren og integrere følelser bedre. Der er tale om at forberede sig. Men man kan også sætte nålene under et forløb for at hjælpe klienten med at koncentrere sig under eksempelvis samtalen og holde sammen på sig selv. Nogle terapeuter bruger metoden efter en samtale for at fremme fordybelse. Hvad man vælger er afhængig af formålet.