NADA i praksis

 

Vi opfordrer kommende kursusdeltagere, ledere og andre interesserede at læse nedenstående inden eventuel kursustilmeldelse.

 

Læs vores vejledning omkring NADA, som kan læses på hjemmesiden eller hentes her.

Det anbefales at læse kapitel 19 og 20 om implementering og dokumentation i bogen NADA metoden (2018).

Se også Patrick Murphy-Racey´s film om NADA.

 

Resumè.

Målsætning – rammer – organisering

Når man implementerer NADA på en arbejdsplads, skal følgende områder prioriteres:

  • Målsætning for anvendelse af NADA
  • Funktions- og procedurebeskrivelse for anvendelse af NADA
  • Tovholder og klar ansvarsfordeling på alle led i organisationen
  • Information og synlighed i organisationen
  • Dokumentation og registrering af arbejdet
  • kontinuerlig kvalitetssikring

Ovenstående vil ikke blot skabe bedre resultater og implementering, det er også elementer, som de offentlige tilsyn i sagens natur lægger vægt på.

 

NADA-metoden anvendes med succes i en lang række meget forskellige behandlingstilbud over hele verden. Fra sygehuse og etablerede institutioner til den primære sektor.

NADA-metoden er en komplementær metode, som gør den primære behandling bedre. NADA-metoden er sammen med motion de mest brugt strategier i Danmark. Se Socialstyrelsens inspirationskatalog om medicin-education på hjemmesidens forside.

Bruges NADA som en isoleret metode skal man have en social profil for at anvende navnet NADA, som er en “non for profit treatment”.

Alle behandlingssystemer kan profitere af NADA, men man skal lave en plan for implementeringen. NADA-metoden skal være en synlig og veldefineret del af hele konceptet.

Formål, rammer og organisering (herunder kvalitetssikring) skal være beskrevet.

Michael Smith:

”Halvdelen af resultatet afhænger af vores rolle som terapeuter, behandlere eller miljøpersonale. Nåle gør det ikke alene”.

 

NADA er et recovery- og empowerment program, som skal gøre de etablerede metoder bedre. Filosofien er, at NADA skal fungere som et fundament for de øvrige tilbud. Eksempelvis forbedre det resultaterne af de øvrige tilbud, når NADA gives inden en læge- eller psykologsamtale, inden metadon, inden gruppebehandling, mindfulness, fobitræning osv.

Brug derfor tid på at drøfte nogle af de spørgs­mål som rejses her med eksempelvis ledere,kollegaer og samarbejdspartnere.

Det er afgørende at have et formål med at anvende NADA-metoden. Metoden skal give me­ning i den behandlingsmæssige sammenhæng. Den skal implementeres og være en synlig del af virksomhedens profil. Der bør foreligge en funktionsbeskrivelse og målsætning for NADA-metodens anvendelse.

Anvender man udelukkende anvender akupunktur til konkrete symp­tomer, som det f.eks. er tilfældet ved en afgiftning, kan man behandle intensivt i få dage.

NADA-metoden er dog især beregnet til at støtte hele den psyko-so­ciale recovery. I dette tilfælde må NADA-behandlingerne indarbejdes i klientens handleplan eller anden målsætning. I disse tilfælde vil man give NADA i en måned eller mere alt efter formålet. Gerne to-tre gange om ugen.

Nogle af de spørgsmål man bør drøfte, inden akupunkturbehandling tages i anvendelse, er:

”Hvorfor skal vi bruge NADA – og hvad er formålet?”

”Kan fordelene ved NADA udnyttes på denne arbejdsplads?”

 

Generelt om implementering af NADA

 

Det er vigtigt i en implementeringsfase ikke at ændre andre rutiner radikalt. Akupunktu­ren skal være et supplement til den eksisterende behandling.

NADA skal støtte den øvrige behandling, give bedre resultater og ikke være et praktisk problem i hverdagen.

NADA som gruppebehandling vil være meget ressourcebesparende og give større udbytte.

 

Følgende punkter er vigtige i implementeringsprocessen:

 

• Undlad at ændre den øvrige behandling. NADA er et supplement.

• Lav klare procedurer omkring behandlingen.

• Organiseringen af NADA skal være enkel.

• Drøft hvad det er personalet ønsker, at NADA skal tilføre behandlingen?

• Sørg for gode fysiske rammer omkring akupunkturbehandlingen.

• Vær meget opmærksom på sikkerhed og hygiejne.

• Beskriv processen og evaluer den løbende.

• Lav eventuelt en styre- eller arbejdsgruppe og udnævn en tovholder, som refererer til ledelsen.

• Det er vigtigt at dokumentere og evaluere metoden.

• Lad ikke klienter få den opfattelse, at akupunktur er løsningen på alle deres problemer.

• Alt efter ressourcer kan man begynde med at behandle få udvalgte grupper af klienter for senere at øge indsatsen.

• Informer klienter, kollegaer og samarbejdspartnere om rammerne for NADA-behandlingen. Forventninger til kollegaer skal være klare. Opbakning og samarbejde er afgørende for resultatet.

• Undgå så vidt muligt at behandle andet end kærneproblemerne. Det vil blot flytte fokus væk fra vigtige dele af behandlingen som recovery og personlig udvikling.

 

Det anbefales, at NADA gives allerede ved den første kontakt (dvs. inden eventuel journaloptagelse). Dette er måske i strid medprocedurerne nogle steder. Hvilket er ærgerligt, da NADA gør det efterfølgende arbejde meget lettere.

NADA betragtes som bivirkningsfri og kan bruges sammen med al anden medicinsk og terapeutisk behandling. Udnyt, at NADA øger trygheden, øger fokus og letter den efterfølgende kommunikation. Dermed gives også bedre mulighed for at stille en præcis diagnose eller lave holdbare handleplaner.

Abstinensbehandlingen virker optimalt ved tidlig intervention med akupunktur. Svært angste, paranoide og aggressive klienter reagerer oftemeget positivt på NADA. Abstinenser behandles lettest, hvis akupunkturen startes allerede inden abstinenserne kan observeres klinisk.

  

NADA kan ændre behandlingsfilosofien

 

Akupunktur er en effektfuld behandling til en række fysiske symptomer. Derfor er der en tendens i Vesten til at opfatte akupunktur som endnu et ”medikament” i behandlingen. Dette passer godt ind i den eksisterende behandlingsfilosofi.

Det er som regel ikke så problematisk at implementere akupunktur som et sekundært tilbud ved afgiftning eller smertebehandling. De fleste klienter vil have glæde af nålenes hurtige virkning.

NADA drejer sig i høj grad også om følelser, personlig ud­vikling og recovery. NADA skaber bedre kontakt til egne ressourcer og styrker kroppens anti-stress kompetencer så den enkelte i langt højere grad kan kontrollere kamp-flugtsystemet og profiterer af verbale og psykoterapeutiske tilbud.

At starte med NADA ved første klient-kontakt kan ændre vinklen på den gældende behandlingsfilosofi og dermed metoden vedrørende implementering. NADA kan få os til at tænke anderledes i vores tilgang til behandling og pleje. Grundtanken er, at kroppen har evnentil at helbrede sig selv. Nålene tilfører ikke umiddelbart noget stof til kroppen. Metoden regulerer kroppens eget biokemiske system, som allerede er til stede. Man kan derfor ikke udvikle afhængighed af akupunktur.

NADAs grundtanke er, at klientens ressourcer er en vigtigere komponent i behandlingen end vores (terapeutens) indsats. Denne tilgang kan naturligvis rokke ved den gængse opfattelse af behandler og patientroller.

NADA lærer os som behandlere at have tålmodighed. Og klienterne kan lære, at forandring er en proces, som kommer indefra. Klienten får dermed æren for forandringen, og oplever på sin egen krop, at forandring er mulig.

Det er ikke tanken, at NADA-metoden skal skabe et paradigmeskift. Metoden kan anvendes i alle sammenhænge. Men NADA kan åbne for nye muligheder som et supplement, der kan løfte den samlede indsats og skabe udvikling for den enkelte.

 

NADA-metoden bygger på en helhedsopfattelse. Alle dele i et tilbud bør være synlige og prioriteres for at fungere. Dette gælder også NADA, der som nævnt bør anvendes kontinuerligt samt allerede ved den første klientkontakt.

De bedste resultater ses, hvor akupunktur er en del af behandlingskulturen – og ikke bare et tilbud, som kan vælges til og fra dag til dag. Det vil blot kunne understøtte klientens ambivalens og svække behandlingens seriøsitet.

NADA giver en følelse af, at krop og psyke er i bedre balance og begynder at fungere. Det er en personlig proces, som øger bevidsthed omansvarlighed, hvilket er et nøglebegreb i misbrugsbehandling og recovery-arbejde.

Klienterne beskriver, at man udvikler en tro på sig selv i løbet af et NADA-forløb, oplever personlig vækst og føler sig bedre rustet til eksempelvis psykoterapi.

 

Modeller for implementering

 

Det kræver en strategi at anvende nye metoder i et behandlingsmiljø, hvis de ikke bare skal forsvinde ud af billedet igen. Der skal skabes rammer ogmiljø for behandlingen. Det er afgørende, at man i behandlergruppen tager stilling til en køreplan for behandlingen.

Det er erfaringen, at klare rammer, kultur og strategi omkring metoden er nogle af de de elementer, som konsoliderer metoden, så tilbuddet ikke bare fader ud efter nyhedens interesse har lagt sig.

Det er vigtigt at sørge for klare retningslinjer, opbakning til metoden, god information af samarbejdspartnere og brugere og udnævne tovholdere, som tager ansvar og ejerskab. NADA synes at fungere bedste på de arbejdspladser, hvor ledelsen har en forståelse og interesse for metoden.

 

NADA-metoden skal primært måles på effekten af de gældende tilbud og effekten sesisær efter en serie regelmæssige behandlinger.