Published On: 25. oktober 2022|Categories: Opslagstavlen, Vores blog|

For mig skaber det at undervise i NADA-øreakupunktur ofte en kontakt til ydmyghed. At jeg får mulighed for at møde så mange forskellige mennesker, der alle ønsker at lære at bruge et enkelt redskab – NADA, som bidrag ind i det relationelle arbejde, som de hver især arbejder med i forskellige sammenhænge.

Jeg oplever, at mange kan genkende sig selv i NADA-spirit – at vi hver især bidrager med den vi er, og det vi kan ind i de sammenhænge, hvor de mennesker vi møder har særlige behov og udfordringer. Det kan f.eks. være udsatte mennesker med psykiske lidelser og/misbrug; mennesker med livstruende og/eller smertefulde sygdomme eller børn og unge i skole eller uddannelse.

I 2 uger har jeg fået muligheden for at være i Grønland og undervise medarbejdere i NADA på et opholdssted for særligt udsatte børn og unge, der alle har voldsomme oplevelser med i rygsækken.

NADA er ikke særlig kendt og udbredt i Grønland, og måske vil man sige at Østens traditioner med akupunktur ligger meget langt fra traditionel grønlandsk kultur, men mit møde med mennesker, som bor og arbejder i Grønland, har skabt reflektioner omkring, hvordan NADA måske kan ses som et lille bidrag ind i de udfordringer, som opleves i Grønland.

NADA-Spirit tager udgangspunkt i, at det skal komme de mennesker til gavn, som har behov. Mange steder i verden ser vi, at når oprindelige kulturer med forceret hastighed skal tilpasses moderne vestlig kultur, så er det noget som udfordrer ikke kun de mennesker, hvis liv over kort tid blev fuldstændig forandret, men at påvirkningerne har dønninger både bredere kulturelt og at udfordringer ofte viser sig gennem flere generationer.

I Grønland sker en masse spændende ting, hvor veluddannede mennesker med grønlandsk baggrund arbejder for at bygge et samfund, hvor oprindelig grønlandsk kultur kan forenes med en mere global og vestlig tilgang.

Men samtidig er der også mange i Grønland, som oplever sociale udfordringer, og hvor NADA kan bidrage sammen med andre indsatsområder til at kunne rumme og være med de udfordringer, der er en del af hverdagslivet på Grønland.

Det ligger naturligt for os som mennesker, når vi oplever os truet eller magtesløse, at vores nervesystem slår alarm, og gør os parate til kamp eller flugt, som i praksis viser sig gennem udadreagerende adfærd, misbrug, opgivelse el. lign. Kamp/flugt systemet hjælper os til overlevelse ved konkrete farer, men på den lange bane dræner det både vores energi, overblik og handlekraft.

At forandre og se muligheder kræver ro i systemet, og det er her at NADA kan bidrage ind i en proces med at rumme og være med det som er, således at der er overskud og energi til at mærke, i hvilken retning jeg ønsker at bevæge mig som menneske – og som samfund og kultur.

Det er første gang, jeg som underviser har brugt det at blive bedre til at gå på jagt som en motivation for at modtage NADA, men på Grønland er menneskets samhørighed med naturen fuldstændig grundlæggende, og selvom de unge er opvokset i en moderne tid, så er det at komme med ud på jagt og ha et bytte med tilbage meget motiverende for dem. Til hverdag beskriver medarbejdere at det er vanskeligt at motivere ift skolegang, arbejde, døgnrytme m.m., men når de skal på jagt står de gladeligt op kl 5 om morgenen, vandrer mange km i ofte udfordrende vejr, og slæber bytte på 40-50 kg i mange timer.

Jagt kræver en balance i vores system – både med opmærksomhed, udholdenhed og fokus. Bliver jeg hidsig eller falder i søvn, får jeg ikke succes på min jagt.

Den samme opmærksomhed, udholdenhed og fokus er nødvendig, når vi arbejder med at finde vores vej i et liv, som har og er udfordrende. Jeg håber NADA bliver et redskab som giver mening både hos de unge og medarbejdere på Orpigaq.

Tusind tak til modige, stærke og hjertevarme medarbejdere på opholdsstedet Orpigaq, Kangerlussuaq for det I bibringer til dem, som har behov for jer.

Bente Pedersen, NADA-instruktør

 

 

 

Seneste nyt

Arkiv

Kategorier