Om teknik og metode

Ved NADA bruges altid begge ører og altid de samme punkter i begge ører. Dette skyldes, at metoden er toniserende og vores mål er afbalancering af begge hjernehalvdele. Formålet med NADA, som bygger på Kinesisk øreakupunktur, er ikke at finde aktive punkter, som kan være aktive eller dominante, som det ofte er tilfældet ved andre typer af øreakupunktur. Det er tilstrækkeligt at ramme Organ-zonerne. På den måde opnås en stabilisering af såvel de fysiske som psykiske kvaliteter i Organerne. Punktsøgere og en mere teknisk tilgang er derfor ikke nødvendige ved NADA. Det vil kun flytte fokus væk fra det indre arbejde og svække virkningen af NADA. “Keep it Simple.”

Brug altid de samme fem punkter i begge ører. Alternativt tre nåle og de samme i begge ører ved personer med nåleangst, børn eller særlig sensitive personer. Brug altid Sympatikus og Shen Men samt en Organ-nål udvalgt efter symptomernes karakter. Lincoln bruger Lungen som den 3. nål.

Det er afgørende at anvende den toniserende (styrkende) teknik ved indstik. Perma- eller ASP-nåle må aldrig anvendes ved NADA, da filosofien ændres markant og metodens særlige kvaliteter udebliver ved den type nåle.

Vi arbejder altid med begge hjernehalvdele og balancerer organismen. Derfor behøver vi ikke vide om et punkt har flyttet sig til modsatte side.

Hvis vi lægger for meget fokus på diagnosticering og teknik, mister vi en vigtig del af den personlige proces hos klienten.

Nogle nåle afstødes for hurtigt medens andre sidder meget fast. I begge tilfælde er der tale om aktive punkter. Et højt niveau af stresshormon vil eksempelvis ofte medføre, at nålene afstødes før tid. Man skal sikre sig, at nålene kan sidde mindst 30 og helst 45 minutter. Løsner nålene sig herefter, er der tale om, at behandlingen er færdig. Tid og ro er en vigtig faktor. Man kan med fordel lade nålene sidde i mere end 45 minutter medens klienten ikke har andre gøremål end at falde ind i sig selv og finde ro.

 

Om valg af punkter

NADA-metoden er standardiseret og dermed ens verden over. De fem basispunkter bruges altid og normalt i en terapeutisk eller handlingsmæssig sammenhæng, da metoden er et supplement samt empowerment og recovery-metode. NADA er ikke en behandling mod en given diagnose. Enkelhed, den særlige kombination med tilhørende synergi samt kontinuitet i forløbet er det vigtigste – ikke punkterne i sig selv. Der er dog variationer, som kan vælges i særlige tilfælde. Tre punkter kan være et godt valg til børn, svækkede eller sårbare klienter eller personer med nåleskræk. Shen men og Sympatikus skal dog altid indgå i kombinationen. Lincolns fortrukne tredje punkt har som regel været øvre/nedre Lunge. Men man kan vælge andet hvis indikationen er til det.

Brug ikke andre supplerende punkter i en NADA-session. Dette gælder også kropspunkter. Fokus vil i de fleste tilfælde flyttes fra den indre proces og over på en mere symptomatisk behandling. Effekten vil i de fleste tilfælde blive dårligere end ved blot at holde sig til NADA protokollen.

Så endnu engang: “Keep it simple”.

 

Aldersgrænser

NADA er beregnet til voksne som supplement til en primær indsats. NADA er som nævnt empowerment og recovery – altså ikke en behandling i sig selv.

Selvom den primære målgruppe er voksne, anvendes NADA til børn i mange lande. Dette er især tilfældet ved krise og katastrofeindsatser. Giv ikke NADA til børn under 7 år. Vi anbefaler at give tre nåle til børn mellem 7 og 14 år og lade nålene sidde fra 20 min og maksimalt en halv time. Fra 14-16 år kan de unge gradvis modtage samme intervaller som voksne (se den seneste udgave af NADA-metoden, 2018).

 

Øvre eller nedre Lunge

Nedre Lunge påvirker især feltet omkring nervus vagus og thalamus i øret. Nedre Lunge var det oprindelige punkt brugt af Dr. Wen, da det er virksomt mod abstinenser i den akutte fase. I takt med at NADA-metoden er blevet mere et recovery redskab end en akupunkturbehandling i sig selv, er man begyndt at anvende øvre Lunge meget mere. Dette punkt er bedre til at skabe ro omkring diagfragma, give styrke og forebygge. Øvre Lunge bruges derfor i de fleste tilfælde, som ikke er præget af akutte og svære symptomer. Nedre Lunge anvendes især ved akutte abstinenser, højt blodtryk og tilsvarende symptomer. Nedre Lunge bruges primært i akutte situationer. Herefter kan man skifte til øvre Lunge. Organets psykiske funktioner kan påvirkes af begge Lungepunkter. De fremmer begge indre proces i empowerment-arbejdet.

 

Om intervaller og rammer

Nålene skal sidde i 45 minutter som udgangspunkt. Man må gerne sidde længere, men mere end 90 minutter giver ikke bedre effekt. Klienten skal sidde i rolige omgivelser og ydre stimuli begrænses, da NADA er en intern proces eller en “stille samtale med sig selv”, som Michael Smith udtrykker det. Det er grundtanken, at klienten skal hjælpes til at kunne mærke indre ressourcer, føle sig stærkere og mere klart tænkende. Mange ydre stimuli vil reducere denne virkning.

Normalt vil vi tilstræbe rammer, hvor klienterne ikke lægger sig til at sove netop for at give dem en oplevelse af at kunne håndtere egne følelser. Eneste undtagelse er ved abstinenser eller udtalte symptomer på udbrændthed, hvor det vil fremme behandlingen, hvis klienterne falder i søvn.

 

Vi anbefaler NADA to gange om ugen som stabiliserende indsats. Et hurtigere resultat kan opnås ved at bruge opskriften fra Lincoln Recovery Center, som er bygget op over tre faser:

Intervallet mellem behandlingerne afgøres af formålet med NADA og klientens reaktion. Et typisk forløb:

Fase 1: Omkring 12 behandlinger i løbet af 2-3 uger. Dette er abstinensfasen, akut angst osv.

Fase 2: Behandl 2-3 gange om ugen ind til stabilitet. Alt efter symptomerne kan det være fra få uger til måneder.

Fase 3: NADA fases ud alt efter symptomernes styrke.

Denne model med tre faser følger også mange recovery-modeller:

  1. Overtage styringen fra klienten (beskyttelse)
  2. Give styring og ansvar gradvis tilbage klienten
  3. Recovery (transformation)

Generelt kan man sige, at to behandlinger om ugen er en god stabiliserende model. Mange socialpsykiatriske bosteder har eksempelvis gode resultater med et stabiliserende forløb to gange om ugen i længere perioder. Svære symptomer kræver dog  et mere intensivt forløb.

Herudover kan NADA naturligvis bruges efter behov (pn).

Nogle klienter reagerer hurtigt på NADA. Aftal med klienten, at han skal have et forløb, inden han eventuelt stopper. En serie på 20 behandlinger er et godt udgangspunkt. Resultaterne i Gurevich studium blev opnået på baggrund af 18 behandlinger (se kap. 2 samt bilag 8 i NADA-metoden). Det er formålet og graden af symptomer, som afgør antallet af behandlinger. I socialpsykiatrien eksempelvis ses det ofte, at borgere har brug for behandling to gange om ugen i flere måneder. I andre tilfælde kan NADA-behandlingen bruges som lindring af akutte problemer som eksempelvis angst, stress, søvnløshed, frustration eller drikketrang. Man kan ikke overdosere NADA.

I mange tilfælde kan følgende proces opstilles (vejledende):

  1. Opløsning af Qi stagnation (1-5 beh.)
  2. Balancere Yin og Yang (5-12 beh.)
  3. Styrke Nyren og grounde (8-15 beh.)
  4. Integration af følelser (15-20 beh.)
  5. Ovenstående er fundamentet for mulig transformation

Transformation (forandring) er i mange tilfælde det overordnede mål med NADA. De fleste behandlere anvender NADA-programmet inden terapi, samtale, mindfulness osv. for at øge udbyttet af den primære behandling samt styrke yin, Nyren og integrere følelser bedre. Der er tale om at forberede sig.

NADA gives normalt inden andet tilbud eller behandling. NADA er, som Michael Smith beskrev det, “en vej tilbage til sig selv.” Derfor bør ydre stimuli minimeres mht. at øge fokus på de indre kvaliteter hos den enkelte. NADA er på den måde en forberedelse til anden behandling. NADA kan i visse tilfælde gives, medens man udfører mindfulness, medtager terapi mv. I disse tilfælde vil fokus være bedre under den givne aktivitet. En anden mulighed er at lave personen modtage NADA efter en samtale, hvilket vil hjælpe med at fordybe sig i de temaer, som samtalen har berørt. Når der tales om NADA, er det dog første model – altså forberedelsen – der primært er tale om.