Magnetiske ørekugler af typen 100/800 gauss kan anvendes med særdeles god effekt mellem to NADA-sessioner. På denne måde kan effekten af NADA (de fem nåle i hvert øre) forlænges i nogle dage specielt hvad angår bedre søvn samt mindre angst, stoftrang, abstinenser, uro og stress. Borgeren kan endvidere selv stimulere punkterne Shen Men og reverse efter behov. Hent vores vejledning med ørekugler som hjælp til selvhjælp her.
I nogle lande er det udelukkende læger og eventuelt certificerede akupunktører, som må udføre NADA. Her har ørekugler vundet indpas, som en enkel og risikofri metode i socialt arbejde. Kuglerne kan – ligesom nålene – anvendes som led i arbejdet med recovery og empowerment.
Ørekugler har ikke samme styrkende, bevægende og stabiliserende virkning, som ses ved et forløb med NADA. Ørekugler kan derfor ikke stå i stedet for nåle. Vi anbefaler fortrinsvis brug af ørekugler til børn samt til personer, som er ved at afslutte et NADA-forløb. Mange giver udtryk for, at kuglerne i perioder er en stor hjælp. De kan risikofrit anvendes af alle.
I de senere år er der kommet flere undersøgelser, som beskriver ørekuglernes gode effekt ved stress, udbrændthed, søvnproblemer og lettere depressive symptomer. Læs f.eks. om ørekugler til nedbringelse af stress hos sygehuspersonale her.
De magnetiske ørekugler af typen 100/800 gauss er guldbelagte og allergivenlige. De kan købes hos Wendy og Co.