Om nåle
Vi anvender NADA-nålene på 7 mm./0,20 mm. fra Wendy og Co. Disse nåle i Sharpline-serien lever op til alle vores anbefalinger og ønsker. De er meget lette at arbejde med og mærkes af mindre end de fleste kinesiske nåle, da de er slebet fint og belagt med silikone (dog kun på selve nålespidsen). Det orangefarvede og tykke skaft giver et godt greb i nålen og gør dem lette at finde, hvis en nål tabes. Man kan eventuelt anvende tilsvarende nåle på 13 mm.
NADA-nålene fra Wendy og Co.
Om permanåle
Perma-nåle og ASP-nåle hører ikke hjemme i NADA. Man vil miste fokus på den indre proces, som er den primære ide med NADA-metoden. Den Yin-styrkende effekt vil også udeblive, og effekten af NADA vil være mærkbart svækket sammenlignet med engangsnåle i 45 minutter eksempelvis to gange om ugen. De permanente nåle hører normalt til andre typer af behandlinger. Man kan supplere NADA med ørekugler, hvis supplerende effekt ønskes.
NADA skal altid gives i begge øre bl.a. pga. den styrkende og balancerende effekt af begge hjernehalvdele.
Der er andre former for øreakupunktur, hvor ASP-nåle anvendes og blot det ene øre undertiden behandles. Dette har ikke noget med NADA at gøre og må ikke forveksles.
NADA er et komplet og standardiseret system, som balancerer krop og psyke via Organerne. Ændres metoden, vil virkningen reduceres. At kombinere NADA med andre systemer er for absolut for viderekomne akupunktører med solid erfaring med NADA, og langt fra altid en god ide. I disse tilfælde skal supplerende punkter begrænses til et absolut minimum, da recovery-effekten reduceres. Vores anbefaling er at skille de to ting ad, når man anvender NADA som metode. Hver ting til sin tid.
Om NADA-te
Denne te er beregnet til at supplere NADA-behandlingen, da den er primært Yin-styrkende. Wendy og Co er de eneste, der forhandler denne te i Danmark. NADA-te kan drikkes ad libitum. Den kan ikke overdoseres og smager udmærket. Ved almindelig brug til f.eks. uro og lettere søvnbesvær drik da to-tre kopper om dagen i en periode på en måned.
Som supplement til abstinensbehandling skal man drikke fem kopper dagligt, så længe abstinenssymptomerne står på. Drik herefter to-tre kopper dagligt. Ved udtalte symptomer skal man overholde doseringen på 3 gram (en lille spiseske) pr. kop.
Om ørekugler
Magnetiske ørekugler på 100/800 gauss kan anvendes mellem to NADA-behandlinger i de perioder, hvor der er behov herfor. Se også bjælken ørekugler. Vær opmærksom på, at kuglerne ikke kan udføre samme bevægende, yin-styrkende og stabiliserende arbejde som nålene. Kuglerne skal med andre ord ikke erstatte nåle.
Behandl altid begge ører. Brug shen men og reverse. Kuglerne kan aktiveres ved behov hos voksne. Anvend kun 100/800 gauss guldkugler fra Wendy og co.
Om rum og rammer
Et meget enkelt lokale med rolige omgivelser er at foretrække. Klienten skal ikke nødvendigvis føle sig behandlet. Man skal blot kunne sidde og slappe af helst uden at falde i søvn (med mindre der er tale om abstinensbehandling eller klientens tilstand taler herfor). Jo mere fokus er på personlig udvikling, des vigtigere er det, at klienten ikke falder i søvn under en NADA-session. Man kan beskrive NADA, som en “samtale med sig selv”. Hold rummet enkelt og behageligt uden dyrt udstyr. En stol er tilstrækkelig. Musik er som udgangspunkt ikke nødvendigt. Fokus skal være på det indre. I praksis skal NADA-behandling kunne udøves overalt, hvor der er behov for det.