Mia Donovans film om NADAs begyndelse under metadon-epidemien i USA´s storbyer i begyndelsen af 1970´erne, er nu tilgængelig her. Dette er den originale version. En kortere version skulle have været vist på CPH:DOX i 2020, men blev aflyst pga. covid-19. Dette er en vigtig film om en politisk turbulent periode i USA, hvor borgerrettighedsgrupper som Black Panthers og Young Lords brugte akupunktur som en metode til at opnå bedre folkesundhed, reducere det voldsomt stigende metadonmisbrug og bekæmpe social ulighed.  Se denne vigtige dokumentar om NADA og akupunkturs rolle i kampen for basale sociale rettigheder. Filmen indeholder en række historiske klip og interviews med flere af de personer, som startede en recovery-metode, som lever videre i dag. Dope Is Death kommer 50 år efter, at borgerrettighedsgrupper besatte Lincoln Hospital for at agitere for lighed for alle mht. adgang til sundhedsvæsnet og opnå indflydelse på egen behandling. Mange af disse problemer er stadig uløste. Filmen  er desværre stadig sørgelig aktuel.

Billede fra filmen “Dope is Death”. Richard Taft var over læge på Lincoln Detox før Michael Smith. Han var med til at indføre elektroakupunktur mod abstinenser inspireret af Dr. Wen. Michael Smith udviklede NADA-metoden mellem 1974 og 1975, da han blev overlæge efter Richard Tafts pludselige død.

 

Seneste nyt

Arkiv

Kategorier