NADA i socialtandplejen
Tandrødderne og den sociale tandpleje i Ballerup er blandt flere tandklinikker, som tilbyder NADA til borgere med tandlægeskræk. Tandbehandling udføres mens borgeren får NADA. Desuden kan borgerne komme forbi klinikken og få NADA selvom de ikke skal have tandbehandling den pågældende dag. Personalet kan også modtage NADA i arbejdstiden, når der er tid til det. Læs mere her.
Nyt dansk studie om NADA i palliation
I de sidste 15 år er en række hospices og palliative afdelinger i Danmark begyndt at anvende NADA som supplement i plejen. Nu har ansatte ved palliativ enhed i Region Syd publiceret et studie om NADA. Læs mere her.
NADA i Ungeliv
”Ungeliv er vores safespace” Ny artikel i Sygeplejersken nr. 13/2023, som beretter om et frirum for unge. Her kan de trygt kan komme, hvis de vil tale med en fagperson om bl.a. sex, præventionsform eller deres mentale velbefindende. NADA er en del af dette tilbud i Hvidovre, som ledes af sundhedsplejerske og læge. Ungeliv har også opsøgende tilbud på det lokale gymnasium. Læs artiklen her.
Nyhedsbreve
Seneste Nyhedsbreve fra NADA-Danmark: April 2024 Internationalt nyhedsbrev: Jo Ann Lenney, som tidligere var med i redaktionen bag Guidepoints, vil i fremtiden sammensætte et international nyhedsbrev om NADA-metoden. De kommer her på siden ca. 4 gange årligt. August 2024 April 2024 September 2023.
Ny udgave af bogen “NADA-metoden”
NADA-metoden af Lars Wiinblad 6. reviderede udgave, 2023. 408 s. Den nye udgave af "NADA-metoden" er meget mere end en opdateret og revideret version af bogen fra 2018. Denne 6. udgave er skrevet helt om, så bogen fremstår som en helhed. Omkring 200 sider er kommet til, men bogen har samme struktur som udgaven fra 2018. Alle kapitler rummer nyt materiale. Desuden er stikordsregistret og ordforklaringer udbygget. Bogen "NADA-metoden" er basismateriale på de godkendte NADA-kurser i Danmark. Den erstatter vores hidtil anvendte undervisningsmateriale. Tidligere kursister kan købe den gennem NADA-Danmark. Pris kr. 150,00 (ex. moms og porto). Bestilling, skriv til: [...]
Vigtige konferencer i september
September byder på to interessante konferencer, som er værd at notere sig. NADA fejrer 30 års jubilæum i Tyskland. I den anledning afholdes en konference i Hamborg fra d. 15-16 september, med deltagelse af mange gamle kendinge i NADA-sammenhæng. Læs mere her. I København afholdes d. 8-10 september d. 11. Internationale Symposium i Auriculoterapi. Dette er ikke en NADA-konference, men fokus vil ved dette Symposium bl.a. være rettet imod psykotraumatologi og det polyvagale nervesystem, som er en vigtig del af NADA og undervisningsmaterialet på NADA-kurset. Deltagerne her vil her kunne møde en række kendte internationale oplægsholdere og forskere som f.eks. [...]
Indslag om NADA i TV mv
TV Midt Vest bragte d. 14 maj 2023 et indslag om NADA i Skive-området. Med udgangspunkt i NADA caféen på Skive bibliotek tager journalisten også rundt til andre caféer samt hospice. Se udsendelsen her
NADA mod eksamensangst på gymnasium
DR P4 har netop bragt et program om NADA. Det blå Gymnasium i Sønderborg har gode erfaringer med NADA mod eksamensangst. Gitte Bjerre har givet NADA til eleverne på skolen siden maj 2015. I dette skoleår har Gitte givet NADA 43 gange hver uge til elever. I udsendelsen i DR P 4 interviewes Gitte, gymnasiets rektor samt en af eleverne, der desuden modtager NADA. Læs mere her.
Frivillige til NADA-caféer søges
Vil du støtte nye projekter og møde ligesindede? Så er her to nye tiltag: Århus i NADA-caféen i N.J. Fjordsgade 2 A, 8000 Århus C. Tirsdag og torsdag fra kl. 16:00-17:30. Kontakt: Charlotte Holleufer på mobil 60911395. Charlottenlund Krisecenter Bernstorfflund allé 70, 2920 Charlottenlund. Kontakt Karen M. Bjørn på mail kmb@clkc.dk eller tlf. 30735211. Begge caféer tilbyder NADA gratis til borgerne. Du kan deltage, hvis du er NADA-certificeret gennem NADA-Danmark.
DARE-Project har brug for vores hjælp
DARE (Drug Alcohol Rehab Education) er et særdeles vigtigt og ambitiøst NADA-projekt, som har brug for vores støtte. DARE startede i 1999 i junglen på grænsen mellem Myanmar og Thailand. Pam Rogers fra Canada så det store behov for hjælp til især de oprindelige folk, der var truet som følge af krig og forfølgelse fra militærregimets side. Siden har DARE udviklet sig til 20 behandlingscentre, som anvender terapi, vejledning og NADA til mennesker med afhængighed på flugt fra krig. DARE kan kun eksistere som følge af private donationer. NADA-Danmark har støttet DARE regelmæssigt gennem årene. Støt DARE her: https://www.globalgiving.org/projects/migrantland-a-base-for-the-future/ Læs mere [...]